Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Cykel

Skal man beskæftige sig med cykler i sløjd? Undervisningsvejledningen fra Ministeriet omtaler faktisk dette som en mulighed, og mange steder har man da også værktøj og ophæng til cykelreparation. Andre steder laver man cykler, enten rigtige eller nogle "gaggede" eksemplarer alá de, man ser i nogle sommerlande, sofacykler, minicykler eller andet. At lave cykler er en udmærket sløjdaktivitet. At reparere dem ligeledes. Så har man mod på det, er det blot om at komme i gang.

 

 

Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 

Cykel

cykelskrot

Hvordan laver man cykler? Det letteste er at samle gamle udrangerede eksemplarer og tage reservedele herfra. Sådanne cykler er gratis, og ved at skille cyklerne ad, lærer elever utrolig meget om cyklers opbygning - og om den menneskelige snilde og opfindsomhed.

cykelophæng

Da man i 1998 skulle indrette et nyt sløjdlokale i en skole på Midtsjælland, indkøbte man også værktøj og maskiner til cykelreparation. Heri indgik naturligvis et stativ til ophængning af cykler, når disse skulle repareres.

enhjulet

Mange børn kan køre på enhjulede cykler. De har lært det i SFO, til spejder eller andre steder. Enhjulede cykler kan lånes på mange amtscentre, men man kan også selv lave dem. At lave en enhjulet cykel er en solid sløjdopgave. Denne er lavet på Værkstedsskolen i Ballerup.

Væltepeter

Engang var væltepetere den store mode. Senere kom de nuværende cykler, og cyklerne med de store forhjul gik af brug. Men også nutidens ungdom kan lære at cykle på disse imponerende maskiner, så hvorfor ikke lave dem i sløjd? Denne cykel er lavet på Værkstedsskolen i Ballerup.

cykel med sidevogn

Mange elever kører med aviser og reklamer. Cykeltasken kan imidlertid være vanskelig at håndtere. En elev fandt ud af at montere sidevogn på sin cykel. Så var der styr på tasken. Som det ses er den lavet af forgaflen til en anden cykel og nogle vandrør.

 

Jacob

Enhver rask dreng har naturligvis en cykel med sidevogn. Denne er lavet af en nabo. Cyklen er god til at transportere hø til kaninerne, store ting hjem fra sløjd, madvarer fra supermarkedet og meget andet.

Cykler og sløjd

Vil du vide mere om cykler og sløjd? Så kik i Sløjds Infoguide.