Hvad er kvalitet?

Kvalitet er det man inden for diskursanalysen kalder 'en flydende betegner' (1), dvs. et ord, der i sig selv er indholdstomt, og som flere diskurser kæmper om at udfylde. Dette har med al ønskelig tydelighed vist sig siden introduktionen af kvalitetsbegrebet i undervisning og uddannelse tilbage i 1980.erne. Udsagn og holdninger i skoleverdenen som: "Hvem er imod kvalitet?" og "Det har vi da altid stået for!" er helt almindelige og forståelige, men hvor skoleverdenen på den måde hidtil har kunnet undgå en mere præcis udfyldning af begrebet, så lader dette sig ikke mere gøre. Med "Bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering" er skolerne nu forpligtede på:

• At etablere et system til kvalitetsudvikling
• At selvevaluere skolens virksomhed på en række specificerede punkter
• At dokumentere disse processer og
• At handle og følge op

Begrebet om kvalitet i offentlig virksomhed bevæger sig hele tiden mellem to poler, kvalitet som beskrivelse og kvalitet som tilskrivelse.

 

Kvalitet som beskrivelse genkender vi fra kvalitetsbeskrivelse af en bil, fx en Toyota. Her er kvalitet en absolut og målbar størrelse, der lader sig operationalisere i standarder og indikatorer og hvor aktiviteter, der gøres til genstand for kvalitetsbedømmelsen for at kunne kvalitetsbeskrives og kvalitetssikres lader sig beskrive i mål og delmål, hvis udfald kan kontrolleres som et "ja" eller et "nej". Eller hvor udfaldet af aktiviteterne kan lade sig rangordne sig på en pointskala. Dette gælder både Toyotaen som produkt (den færdige bil) og den proces (design, konstruktion, bearbejdning, kompetencebeskrivelse af de involverede medarbejdere, salg og markedsføring), der har ført frem til produktet.

Kvalitet som beskrivelse udspringer af traditionen fra Total Quality Management og lignende systemer, men ser ud til at være ved at få en renæssance fx med meget af tænkningen i EFQM, European Foundation Quality Management. EFQM er hovedinspirationskilden til Statens Center for Kvalitet og Kompetence (www.sckk.dk), der årligt uddeler Den Danske Kvalitets Pris og har haft stor indflydelse på Den Danske Kvalitets Model i sundhedsvæsenet og på væsentlige aspekter i regeringens kvalitetsreform. Fremkomsten af Lean Management-bølgen i både den private og i den offentlige sektor vidner også om en genkomst af denne type kvalitetstankegang.

 

Kvalitet som tilskrivelse
Kvalitet som tilskrivelse er en anden tilgang til kvalitetsbegrebet. Udgangspunktet kan her være forhold eller processer, der ikke let lader sig beskrive. Livskvalitet fx kan ikke beskrives objektivt, i målbare termer (selvom der også på dette område er tendenser i retning af operationaliserbare målekriterier). Undervisning har også længe kunnet unddrage sig kvalitetsbeskrivelser med omskrivninger som at "man kan nok fange fuglen, men ikke fuglens flugt"(2). Altså at undervisning er for kompleks og mangeartet til at kunne bedømmes.

Men at undervisning har kvalitet kan godt forstås. Nemlig som tilskrivelse af kvalitet af  'nogen'. Disse 'nogen' kan fx være de professionelle, der beskæftiger sig med aktiviteten undervisning, nemlig lærerne og skolelederen. I blandt lærere og skoleledere har der aldrig været tvivl om, at der var undervisning (og lærere!), der havde en højere kvalitet end anden. Det har bare ikke været muligt at beskrive det - og det har man så klogelig undladt.

Om kvalitet som tilskrivelse skriver Per Schaarup (3) i en artikel fra 1999 at: "Kvalitet er den enkelte medarbejders eller leders måde at tænke på, så det kommer til udtryk i bestemmelse af måden, hvorpå noget er godt. Måden, hvorpå det gode er godt, ses i en dynamisk forstået samfundsmæssig og organisatorisk kontekst. Den sættes i spil i en system - omverdens ramme.

Modernitetens præg af kaos er grundlag for, at kvalitet ikke refererer til produktet af undervisningen. Kvalitet viser hen til processer, måder noget forløber på, fordi de er udtryk for det kaotiske: uforudsigelighed.
Moderne kvalitet er en dynamisk vedvarende konstruktionsproces af noget, som hele tiden ændre "måden hvorpå"

Kvalitet kan i denne forståelse af moderniteten altså ikke beskrives, men kun tilskrives - af 'nogen'. Kvalitet kan derfor aldrig blive et konsensusbegreb, men må hele tiden beholde sit præg af at 'nogen' tilskriver 'noget' en værdi. Andre kan derfor være uenige heri og således må begrebet forstås som et både dynamisk og et muligt konfliktfyldt begreb. I forbindelse med undervisning refererer den tilskrevne kvalitet til processerne, dvs. til måden hvorpå undervisningen er god.

At undervisningen på en skole derfor har en høj kvalitet, kan i denne ramme derfor kun forstås således, at de, der tilkender - tilskriver - undervisningen på en skole kvalitet, også bestandigt og selvrefleksivt iagttager, bedømmer og udvikler denne kvalitet. Kvaliteten viser hen til de processer, der foregår i og omkring undervisningen og ikke hen mod et givent slutprodukt af undervisningen.

 

Litteratur om kvalitet
Andersen, Frode Boye: "Tegn er noget vi bestemmer", JCVU 2007

Hansen, Claus Ernst Hansen (2007): Kontrol og tillid. Forlaget PUC, CVU Midt-Vest.2007

Hermansen, Mads (red.) "Kvalitet i skolen". KLIM 1999.

Phillips, Louise & Jørgensen, Marianne Winther: "Diskursanalyse som teori og metode", Roskilde Universitetsforlag, 1999

Noter:

1.  Se fx Winther Jørgensen, Marianne & Phillips, Louise,  'Diskursteori. '
2. Gammelkendt udtryk. Sagt fx af Peter Dahler-Larsen på årets Sorø-møde 2006 som en lettere ironisk kommentar til Folkeskolens animositet overfor at lade sig kigge i kortene

3. Per Schaarup: "Kvalitet og modernitet". in: Mads Hermansen (red.)