Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Ny læreruddannelse - baggrund

Her finder du link til analyser, rapporter og redegørelser, som har dannet baggrund for ændringerne i den nye læreruddannelse.

Baggrund

Evaluering af læreruddannelsen

I 2002 blev læreruddannelsen evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. Læs evalueringsrapporten på EVA's hjemmeside.

"Læreruddannelsen blev senest ændret ved en lovændring i 1997 med virkning fra studiestarten 1998. I sommeren 2002 dimitterede de første folkeskolelærere uddannet efter den nye lov.

Evalueringens formål er vurdere kvaliteten af den nye læreruddannelse på udvalgte områder. Evalueringen vil inddrage:

    * Vægtningen af fag/fagområder i uddannelsen, herunder tilrettelæggelse og struktur af det pædagogiske fagområde
    * Linjefagsstrukturen
    * Bacheloropgaven
    * Tilrettelæggelsen af praktikken, herunder samspillet mellem seminarieundervisningen og praktikken
    * Relevante forskelle i seminariernes studieordninger, herunder deltagelsespligten, undervisnings- og prøveformer
    * De studerendes forudsætninger, gennemførelse og frafald
    * Kvalitetssikring i uddannelsen.

Evalueringen blev offentliggjort i oktober 2003."

Portrætbillede af Ulla Tørnæs

Interview med Ulla Tørnæs

I marts 2004 blev daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs interviewet om de forestående ændringer af læreruddannelsen. Læs interviewet som en baggrund for den aktuelle lovændring.

Forsiden af publikationen

Redegørelse til Folketinget

Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.

Resumé

"Publikationen indeholder undervisningsministerens redegørelse til Folketinget om en reform af pædagoguddannelsen og en fornyelse af læreruddannelsen. Redegørelsen lægger op til, at de to uddannelser fortsat skal være selvstændige og særskilte uddannelser og med styrket faglighed i begge.

Uddannelserne skal være så fleksibelt opbygget, at pædagoger og lærere kan arbejde sammen om fælles opgaver og med andre faggrupper.

Faglighed, fleksibilitet, innovation, frit valg og outputstyring – nøgleord i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser – indgår alle som baggrund for forslagene om fornyelse af begge uddannelser."

"Verdens bedste folkeskole - vision og strategi"

Regeringens debatoplæg "Verdens bedste folkeskole - vision og strategi".

Hvordan kan fagligheden styrkes? Er ansvaret for folkeskolen klart nok? Har skolelederen en reel mulighed for at lede skolen? Det er nogle af de spørgsmål, regeringen rejser i debatoplægget.

Debatoplægget er udsendt til Globaliseringsrådet til drøftelse på mødet 18.-19. august 2005.