Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Computerspil i undervisningen

 

Computerspil i undervisningen

Der er i de senere år opstået en børnekultur omkring computerspil, som mange voksne ikke har andel i og ikke kender ret meget til. Computerspil er en ny genre, som skolen bør forholde sig til og drage med ind i undervisningen.

På denne side findes inspiration, undervisningsforløb, information og argumentation i forhold til computerspil og undervisning.

Part 0

Computerspil som del af undervisningen

Hænder

Computerspil kan indgå i undervisningen af flere grunde. Computerspil er en del af vores kultur og bør derfor behandles i undervisningen på lige fod med film, bøger og andre medier. Computerspil er samtidig et medie, som har mange potentialer i forhold til undervisningen, og spil behandler ofte emner, som vi også arbejder med i skolen. Endelig er computerspil et fantastisk eksempel på, hvordan digitale medier kan bruges som effektive undervisningsmidler. Computerspil fungerer nemlig ofte uden lange manualer eller instruktioner, men underviser i stedet spilleren ved hjælp af eksempler, ”sandkasse” hvor færdigheder kan øves, hyppig feedback og avancerede muligheder for at hente og få hjælp i spillet.

Hvis computerspil for alvor skal finde sin plads i undervisningen, stiller det imidlertid krav til både computerspil og organiseringen af undervisningen i klassen. Et eksempel på, hvordan denne implementering kan lykkes er ved hjælp af webquest. Se et eksempel på en webquest om naturkatastrofer, der integrerer computerspillet Disaster 

Læs mere om Computerspil som del af undervisningen

Hvorfor computerspil i undervisningen?

Elever ved pc

Få svar på spørgsmålet og se, læs og lyt til argumenter fra folk, der beskæftiger sig med computerspil, læring og undervisning.

Læs mere om Hvorfor computerspil i undervisningen?

Onlinespil

Elever ved pc

Et onlinespil defineres som et digitalt spil, der kræver en live netværksforbindelse for at kunne spilles. Dette omfatter ikke kun spil, der spilles på internettet, men også dem, der spilles online via konsoller, PC eller mobiltelefoner. Læs om onlinespil, genrer og aldersmærkning.

Læs mere om Onlinespil

Læs mere om computerspil

PEGI-indholdsikoner

Medierådet for Børn og Unge har i januar 2008 lanceret PEGI Tool Box, der oplyser aldersmærkninger og spilpolitik.

Læs mere om Læs mere om computerspil

Undervisningsforløb

Logo undervisningsforløb

Se samlingen af andre undervisningsforløb og især Computerspil til debat.

Læs mere om Undervisningsforløb

Get moving - nu også med computerspil

Dreng spiller wii


Sundhedsstyrelsen har igangsat kampagnen Get Moving. Baggrunden for kampagnen er en undersøgelse der viser, at børn og unge fra 11-15 år tilbringer ”3 timer eller mere foran computerskærmen eller henslængt i sofaen foran fjernsynet”. Imidlertid kan computerspil også være med til at fremme bevægelse og sundhed. (06/10 2009)

Læs mere om Get moving - nu også med computerspil

Skab en debataften om computerspil med Medierådets værdikort

Værdikort-spillet består af en række værdikort, som det er meningen, forældre, lærere og pædagoger sammen kan diskutere under forældremøder eller bestyrelsesmøder i skoler og på fritidsinstitutioner. Man kan være enig eller uenig i værdikortenes udsagn; det er ikke det væsentlige. Formålet er at fremme diskussionen og udveksle deltagernes egne erfaringer og holdninger vedrørende børns brug af computerspil.

Værdikortene er tænkt som et værktøj til udveksling af viden og erfaringer og kan bruges, efter at man sammen har set dokumentarfilmen ”50 timer”. 

Hent vejledning til en sådan debataften

Læs mere om Skab en debataften om computerspil med Medierådets værdikort

Mere om computerspil på EMU

Indholdet er eksempler på forløb, spil og brugen af dem i undervisningen, samt referencer til Fælles Mål, JPCK og baggrundsviden og forskning samt henvisning til spilsider på elevernes universer.